Hvad er det at lære noget?

Hvornår kan du 7-tabellen? Når du kan den til 70? Hvordan ved jeg at du ikke har lært den udenad? Eller skal du have lært princippet om tabeller?

Når jeg overvejer emner til ElkanLab, så handler det især om, hvad det er der skal læres – ikke hvad det er der skal formidles. Der er en stor forskel. At se på hvordan man fortæller noget, er ganske anderledes end at se på, hvordan andre kan forstå noget.

En traditionel forståelse af læring er: at ændre sin adfærd. Læring bliver at kunne.

Du lærer intet i skolen

Men at kunne er ikke altid nok. Nogen kan sagtens uden at de har lært, hvad de kan, eller hvorfor det de kan er rigtigt – ligesom 7-tabellen. De kan blot se på deres omgivelser at de gør noget, der opfattes som rigtigt, men det er ikke læring, det er social adfærdskorrektion. Det er den måde meget af vores læring foregår på vores institutioner – børnehaver, skoler og højere læreanstalter. Derfor har vi eksamen, hvor for vurderer og korrigerer adfærd. På universitetet er man ikke optaget af om du har lært eller kan noget, men om du ved noget. En nyuddannet psykolog aner intet om at tale med mennesker.

Uddannelser er i Danmark anno 2025 ikke designet til at du skal lære noget, men til at du skal uddanne dig til det næste. Folkeskolen > Gymnasie > Universitet > Forskning > Professorat. Det er idealet for alle trin du går igennem. Du lærer ikke at lave et årsregnskab eller gennemgå din selvangivelse. Du lærer ikke at lægge et husholdningsbudget eller gennemskue en abonnementsordning. Du lærer, at du skal videre.

Hvad er det så at lære?

At lære noget må bestå af flere elementer. At kunne er ikke nok. Måske skal vi heller ikke tale om læring som et resultat, men som en proces. Læring er ikke udfaldet af processen – det kan det også være, men at lære kan ikke i sig være produktet, der er adskilt fra den der lærte. Det lærte må bo hos den der skal lære.

Læring må derfor også være evnen til at kunne føle sig inkompetent, uvidende måske ligefrem dum. Det modsatte af det er nysgerrig, undrende, eksperimenterende måske ligefrem legende i sin opdagelser af verden. At føle sig dum er en indadskuende følelse, at føle sig nysgerrig er en udadskuende følelse – men ensartet i sin forskel: 1) Jeg forstår det ikke, jeg må være dum 2) Gad vide hvordan man skal forstå det, jeg må være nysgerrig.

I det nysgerrige smelter det uvidende, det undersøgende, det legende og resultatet sammen, men det er løsrevet fra beundringen, vurderingen, ophøjelsen og forskelsgøren. Det kan det blive, som når vi ser eller hører på et stykke kunst eller beundrer en bygning

Lysten til at lære er derfor essentiel, men lysten kommer af tryghed, støtte, anerkendelse, ro, fokus, gensidighed og omsorg for det der bliver svært, når fraværet af læring gør nysgerrigheden til dumhed og tab af egen tiltro og værdi. Det er lærerens ansvar at støtte den frustrerede af og genfinde nysgerrigheden og bevarer troen og evnen hos den nysgerrige til at ville og kunne undersøge og tilegne sig forståelser, sammenhænge og indsigter, der giver muligheder for at ændre adfærd.